Finance Business Partner til Ahlsell Danmak A/S – Aalborg
Har du stærke analytiske evner, kommerciel forståelse og lyst til at være en aktiv sparringspartner for ledere i en kompleks organisation? Som Finance Business Partner hos Ahlsell får du en central rolle i at omsætte data og økonomisk indsigt til beslutninger, handling og fremdrift.
Om virksomheden
Ahlsell Danmark A/S er ikke blot en teknisk distributør. Virksomheden er midt i en ambitiøs udviklingsrejse, hvor digitalisering, opkøb, integration og en stærkere datadrevet forretning skal gøre det endnu nemmere for professionelle kunder at lykkes i hverdagen.
Som en del af Nordens førende tekniske distributør har Ahlsell en stærk platform, og en tydelig ambition om at udvikle sig markant de kommende år. I Danmark er organisationen i gang med at skalere, skabe stærkere processer og et tættere nordisk samspil, hvor finans får en central rolle i at understøtte vækst, integration og bedre beslutningsgrundlag.
Virksomheden arbejder ud fra visionen building a more sustainable society og værdierne ansvarlighed, åbenhed og enkelhed. I praksis betyder det, at der er fokus på at tage ejerskab, dele viden, forenkle arbejdsgange og skabe løsninger, der gør hverdagen lettere for både kunder og kolleger.
Hvad tilbyder vi?
Du får en central rolle i Business Partnering teamet, der er tæt koblet til forretningens kommercielle udvikling. Her bliver din opgave ikke kun at levere analyser og rapportering, men også at omsætte tallene til konkrete indsigter, anbefalinger og beslutningsoplæg, som lederne kan handle på.
Du bliver en vigtig sparringspartner for ledere og nøglepersoner i organisationen. Rollen kræver, at du kan gå i dialog med forretningen, udfordre antagelser konstruktivt og bidrage til, at beslutninger træffes på et mere datadrevet og kommercielt grundlag, som understøtter den strategiske retning.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team, men samtidigt ungt og socialt miljø, hvor der arbejdes tæt sammen på tværs af økonomi, data og forretning. Der er fokus på at optimere arbejdsgange, styrke datakvalitet og drive udviklingen mod en mere datadrevet og kommerciel økonomistyring, hvor finance aktivt udfordrer, påvirker og skaber handling i forretningen.
Du kan se frem til en hverdag med høj faglighed, komplekse problemstillinger og mulighed for at få reel indflydelse på, hvordan Finance Business Partner rollen udvikles fremadrettet.
Primære opgaver
Din primære opgave bliver at styrke den økonomiske og strategiske sparring med forretningen og bidrage til bedre beslutninger gennem analyser, indsigt og opfølgning. Du skal kunne kombinere finansiel forståelse med kommerciel nysgerrighed og omsætte data til konkrete anbefalinger. Dine primære opgaver bliver at:
Udarbejde analyser, rapportering og beslutningsoplæg til ledere og nøglepersoner
Fungere som sparringspartner for forretningen der aktivt udfordrer beslutninger og adfærd på et faktuelt grundlag
Følge op på performance, budgetter, forecast og øvrige centrale KPI’er
Analysere udvikling i indtjening, omkostninger, effektivitet og forretningsmæssige drivere
Bidrage til bedre datakvalitet, struktur og mere handlingsorienteret rapportering
Understøtte business cases, forbedringstiltag og økonomiske konsekvensberegninger
Se muligheden i AI-udviklingen og indarbejde brugen heraf til effektivisering og optimering
Dine kvalifikationer
Vi søger en Finance Business Partner med stærk analytisk sans, solid forretningsforståelse og lyst til at arbejde tæt på de kommercielle beslutninger. Du trives med at skabe overblik i komplekse data, og kan omsætte analyser til klare anbefalinger, der skaber værdi for forretningen. Du er komfortabel med at udtrykke dig i større forsamlinger, opsøge og engagere nye stakeholders samt udfordre forretningen på tværs af alle niveauer. Vi forestiller os, at du:
Har erfaring fra en rolle som Business Controller, Finance Business Partner eller lignende
Har en relevant økonomisk uddannelse, fx HD, cand.merc., cand.oecon. eller tilsvarende
Arbejder struktureret og analytisk med data, rapportering og økonomisk opfølgning
Har stærk forretningsforståelse og interesse for kommercielle problemstillinger
Kan agere professionel sparringspartner for ledere og nøglepersoner
Tør udfordre antagelser og beslutninger på en konstruktiv og faktuel måde
Kommunikerer klart og sikkert på både dansk og engelsk
Har gode IT-kompetencer og erfaring med Excel, PowerQuery, ThinkCell, BI og ERP-systemer
Som person er du nysgerrig, selvstændig og solid i dialogen. Du trives i en organisation med mange snitflader, hvor du både skal kunne skabe relationer, stille de rigtige spørgsmål og følge op, så analyser bliver omsat til handling. Du bevarer overblikket i en hverdag med mange bolde i luften og skiftende prioriteringer.
Ansøgning og kontaktoplysninger
Guldbrandsen & Lythje håndterer rekrutteringsprocessen, og du er velkommen til at kontakte Partner Dan Lythje på tlf. 93 84 84 49 eller Partner Lise Guldbrandsen på tlf. 20 67 67 57, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi indkalder løbende til samtale. Du kan søge stillingen via linket til højre i annoncen.
- Afdeling
- Ahlsell Danmark A/S
- Lokationer
- Ahlsell Danmark A/S - Håndværkervej 14, 9000 Aalborg, Denmark
- Remote-status
- Hybrid
- Ansættelsesform
- Fuldtid