Forretningsorienteret serviceleder til Bravidas el-tekniske serviceafdeling i Aarhus
Har du erfaring med el-service, kunder og ledelse af teknikere? Og har du lyst til en hverdag, hvor du får ansvar for både drift, kunder og ledelse af teknikere i et stærkt lokalt team? Så kan rollen som serviceleder hos Bravida i Aarhus være noget for dig.
Om Bravida
Bravida Danmark A/S er en af Nordens førende teknikentreprenører inden for el, VVS, ventilation og tekniske løsninger til bygninger og anlæg. Vi leverer både installation, service og vedligehold og hjælper kunderne med løsninger, der fungerer i hverdagen.
I Aarhus bliver du en del af en stor lokal afdeling med mange kolleger og stærke faglige kompetencer på tværs af el, VVS, ventilation og øvrige tekniske områder.
Hvad tilbyder vi?
Hos Bravida får du en selvstændig og synlig rolle i en velfungerende serviceforretning i Aarhus, hvor fundamentet allerede er på plads. Du overtager faste kunder, konkrete opgaver og får et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er kort vej til sparring og hjælp.
Du får en hverdag med frihed under ansvar og tæt kontakt til både teknikere, øvrige kolleger og kunder. Samtidig får du mulighed for at være med til at præge udviklingen af el-serviceområdet lokalt.
En af styrkerne ved Bravida er bredden i organisationen. Her arbejder du ikke kun med el-service isoleret set, men får mulighed for at udvikle dig fagligt gennem samarbejde med kolleger inden for blandt andet VVS, ventilation og andre tekniske fagområder. Det giver dig en bredere forståelse for kundernes samlede tekniske løsninger og mulighed for at bringe din faglighed i spil i et større perspektiv.
Dine hovedopgaver
Som serviceleder får du ansvar for den daglige drift af serviceopgaver og mindre projekter inden for el. Du leder og fordeler opgaverne for dine teknikere, følger op på kunderne og sikrer at opgaverne bliver løst som aftalt og i den rette kvalitet.
En vigtig del af rollen bliver også at udvikle el-forretningen gennem Bravidas eksisterende kunder. Der ligger et uopdyrket potentiale hos kollegerne i bl.a. VVS og ventilation, hvor du sammen med dem skal besøge kunderne og se, hvor Bravida også kan hjælpe med el-opgaver. Dine opgaver vil blandt andet være:
· Daglig ledelse og planlægning af teknikere og sikre at de er udlastede
· Kontakt med faste kunder og opfølgning på serviceopgaver
· Deltagelse i kundemøder og besigtigelser
· Samarbejde med kolleger i bl.a. VVS og ventilation om at udvikle el-opgaver hos deres kunder
· Udarbejdelse og opfølgning på tilbud
· Koordinering af mindre projekter og opgaver inden for bl.a. e-mobility
· Sikring af kvalitet, udvikling, trivsel og god fremdrift for dine teknikere i hverdagen
Ved større tilbud og beregninger har du adgang til sparring og hjælp fra kolleger, så du står ikke alene med det hele.
Hvad kommer du med?
Vi søger en serviceleder med el-teknisk baggrund og godt kendskab til serviceopgaver inden for erhverv. Det er essentielt at du kan lede folk, tale med kunder og holde overblik i en travl hverdag. Vi ser gerne, at du:
· Har en el-teknisk baggrund, f.eks. som elektriker, el-installatør eller lignende
· Har erfaring med serviceopgaver inden for erhverv
· Har erfaring med ledelse eller koordinering af teknikere
· Er god til at skabe tillid hos kunder og kolleger
· Har lokalt kendskab til Aarhus og omegn
· Kan se muligheder hos kunderne og følge op på dem
· Kommunikerer klart og tydeligt
· Trives med en hverdag, hvor der både er drift, kundekontakt og praktisk problemløsning
Du er formentlig typen, der tager ansvar, får tingene til at ske og har en god fornemmelse for både mennesker og opgaver.
Ansøgning og kontaktoplysninger
Guldbrandsen & Lythje håndterer rekrutteringsprocessen, og du er velkommen til at kontakte Partner Dan Lythje på tlf. 93 84 84 49 eller Partner Lise Guldbrandsen på tlf. 20 67 67 57, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi indkalder løbende til samtale. Du kan søge stillingen via linket til højre i annoncen.
- Afdeling
- Bravida Danmark A/S
- Lokationer
- Bravida - Rosbjergvej 30A, 8220 Brabrand, Denmark
- Ansættelsesform
- Fuldtid